Juledanseturnering og julehygge i Hørning Huset.
Juledanseevent:
Tirsdag d. 3. dec. kl. 17.30 for Showdans 2. tirsdagshold.
Invitation.
Danseskolen vil gerne invitere Hørning danserne (her Show. 2. tirsdagshold) til danseturnering og julehygge i Hørning Huset med en juledanseturnering, hvor vi skal afslutte den første del af dansesæsonen med hygge, dans, godter og medaljer. Det er et ekstra event, som er ud over dansekurset. Dansekurset inden julelukket afslutter tirsdag d. 26/11.
Til dette juledanseevent turnerer danserne mod deres eget dansehold. Der vil være en dommer og medaljer til alle dansere. Der dystes mellem sølv, guld og en superguldmedalje.
Julemanden vil naturligvis kigge forbi og vi skal danse om juletræet.
Juleturneringen varer ca. 1 time.
Invitation deles ud på alle dansehold og forældre har også fået mail tilsendt om arrangementet.
Grundet den altid store deltagelse i danseturneringerne i huset og begrænsningen af plads i salen, kan hver deltager medbringe maksimum 2 gratis gæster. Det er en dag og oplevelse for eleven, vi arrangerer, men vi kan godt lide at have tilskuere, så venligst respekter antallet af gratisgæster. Søskende er selvfølgelig også velkomne. Husk at tilkøbe deres godtepose, hvis de er med.
Hygge med familien i gårdhaven.
Flæskesteg med brun sauce, hjemmelavet rødkål og kartofler kan forud bookes samtidig på tilmeldingssiden ved tilmeldingen af dansebarnet:
Voksencouvert kr. 125,- samt børnecouvert kr. 95,- hvis man har lyst til at blive forkælet med god julemad julehygge før eller efter danseturneringen.
Deltagerprisen er inkl. en godtepose og medalje. Juledanseturneringen er en tro tradition i huset her, men det er et event, som man frivilligt booker særskilt fra sit dansekursus.
Vi glæder os til nogle gode dage og danseturneringer. Kan man ikke deltage, krammer vi farvel og god jul på alle dansehold ugen før.
Hilsner fra Hørning Dans
Hvad er en juledanseturering:
Vi mødes på dansegulvet i dansesalen på Rodosvej og sætter os i rundkreds, mens de voksne finder deres pladser på bænkene, der er sat op inden i dansesalen. Her hilser vi god dag og velkommen til alle.
Vi stiller os op på en række og får et nummer udleveret (ikke Showdans 1. hvor vi alle får sølvmedaljer sammen med vores godtepose). De voksne hjælper med at sætte nummeret fast i tøjet med to sikkerhedsnåle, der følger med nummeret.
Så går vi alle sammen ud på dansegulvet og finder vores pladser. Der er måske forskellige formationer og pladser, som man lige – ligesom når vi er til danseundervisning – aftaler med danselæreren.
På Showdans 2., 3. og 4. byder vi dommeren velkommen og mens hun drikker lidt kaffe og måske går ud af salen, danser vi turneringsdansen igennem, inden vi viser dem frem foran dommeren. Vi har også andre danse, som vi gerne vil vise frem til vores forældre, så de kan se, hvad vi har lavet i undervisningen siden september.
Så kommer dommeren ind og vi går i gang med at danse vores turneringsdans. Måske vil hun gerne se den af flere omgange. Hun har en seddel, som hun noterer ned på og hun går rundt om danserne og kigger på dem, mens musikken spiller og vi danser en turneringsdans, som vi har øjvet meget på.
Der er sølvmedaljer, guldmedaljer samt en superguldmedalje, som hun skal have placeret. Alle får medaljer. Vi ved af erfaring, at vores dommere kigger på danseglæde og udtryk i danses udfoldelse. Vi har talt med danserne om, at det ikke har den store betydning for placering i sølv eller guldgruppen, om man danser noget forkert, - fordi man ikke helt husker det eller fordi der er mange øjne på en eller fordi man er nervøs. Danselærerne danser også med. Det handler om at have en god danseturnering og at have en oplevelse med sit dansehold og alle gør det så godt, man kan.