Showholdet GIRLPOWER

Info
Danseholdet

GIRLPOWER 



NYT NYT NYT!
Dette dansehold er for dig, der allerede er elev hos Hørning Dans i sæsonen 2019/20. Du danser på Hip hop 2. (store) eller Showdans 4.

Vi vil træne faste dansekoreografier og udbygge dem videre ud fra de danse, vi allerede øver på ovennævnte dansehold. GIRLPOWER-holdet vil træne 1,5 time lektioner 2-3 datoer om måneden og altid mødes før en kamp/ show her i Hørning Huset til frokost, dansetræning og hygge - inden vi går ud og optræder. Se datoer for danseholdet under her.

Vi skal - med danseholdet her danse for en fodboldsklub af flere omgange. Dukker der andre muligheder op i løbet af dansesæsonen og passer de ind i vores energi og dansetemaer, så er det muligt, at vi vil slå til. Når vi går ud og danser - i byen - kommer vi som en dansegruppe/ Showhold fra Hørning Dans.

For at kunne være med på Showholdet GIRLPOWER, skal du tilmelde dig her. Du skal være indforstået med disse forbehold:

  • Du skal selv sørge for at have helt sorte træningssko, make up og hårgrej klar hver gang
  • Være indforstået med, at der kan komme tilråb, pift, klap og smarte bemærkninger fra et voksent publikum, når vi optræder
  • Komme til alle træningerne (med mindre du er meget syg), da hele gruppen afhænger af hinandens dansepositioner og dansekoreografi i de forskellige shows og danse
  • Være ved godt mod, positiv og virkelig -være på- med hensyn til at bruge energi og kræfter på at øve, øve og øve (også derhjemme foran spejlet) for at forbedre og forfine dansemoves
Kan du sige - Ja - til disse forbehold, så vil du være en del af et fantastisk fællesskab, hvor du vil få pudset selvtilliden af, blive bakket op og troet på, samt få muligheden for at gøre noget særligt for dig selv. Du vil få rykket på dine grænser og overbevisninger om, hvad du kan, og du vil opdage, at du selv er medskaber af noget unikt sammen med de andre dansepiger. I vil få et helt særligt bånd, nye venskaber og en masse minder for livet!

Du vil ikke komme til at mangle selvværd og vi (Sille og Annette) vil gøre alt for, at du bliver den bedste version af dig selv ud fra kærlige skub, positiv psykologi og masser af opbakning.

SKAL DU MED?

Der vil være begrænset med pladser og der er kun åbent for deltagelse på GIRLPOWER-holdet med start i aug. inden den første dansegang. Så book pladsen nu, hvis du skal være sikker på at være en del af dette her unikke fællesskab og dansehold.

Prisen er fordelt på 2 rater á 2.000,- Dkk (gældende fra d. 1. aug. til maj 2020). Prisen vil dække dansetræningerne med dobbeltlektioner á 1,5 time (med 2 lærerkræfter), 1 par leggings, 1 par tights & 1 nederdel, frokost inden danseshows samt snacks, frugt og drikkevarer til træningerne inkl. træning før kamp. Der gives 5 % i flerholdsrabat, når dit dansebarn allerede er tilmeldt Hip hop 2. eller Showdans 4.

Der vil være ekstra udgifter til kasketter, parykker, tinget & tangel o.a. på ca. 500 dkk på en dansesæson samt en engangsudgift på kr. 400,- til en jakke med logo, tryk og navn på.

Datoer for almindelig træning:

  • Søndag d. 11. aug. Kl. 15.00
  • Fredag d. 23. aug. Kl. 17.00
  • Fredag d. 13. sept. Kl. 17.00
  • Søndag d. 29. sept. Kl. 15.00
  • ​Fredag d. 4. okt. Kl. 17.00
  • Søndag d. 27. okt. Kl. 15.00
  • Fredag d. 8. nov. Kl. 17.00
  • Søndag d. 24. november Kl. 15.00
  • ​Fredag d. 6. dec. Kl. 17.00
  • Søndag d. 5. jan. Kl. 15.00
  • Fredag d. 17. jan. kl. 17.00
  • Fredag d. 31. jan. Kl. 17.00
  • Fredag d. 7. feb. Kl. 17.00
  • Fredag d. 21. feb. Kl. 17.00
  • Fredag d. 6. marts Kl. 17.00
  • Søndag d. 22. marts Kl. 15.00
  • Fredag d. 3. april Kl. 17.00
  • Fredag d. 17.april Kl. 17.00
  • Søndag d. 3. maj Kl. 15.00
  • Fredag d. 15. maj kl. 17.00
Der tages forbehold for ændringer i forhold til fodboldskampe og dans.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen