"Spirituel YOGA med AFSPÆNDING"
- Tænker du, at det nu er tid til at gøre noget for dig selv? Noget godt og noget nærende? Kvalitetstid for dig selv?
- Mangler du også at få mere kontakt til din krop samt føle dig mere fri og fit?
- Har du også brug for at kunne styre myldertanker, frygt eller bare en masse kontrol og mental udmattelse? At få fat i åndedrættet? At blive mødt og set?
- Har du prøvet forskellige træningsformer, hvor man kun er liggende på gulvet, hvor du måske keder dig i længden? Kunne du tænke dig at få lidt Latin dance ind i din træning, så livslysten kan vækkes endnu mere i kombination med yogaens stræk og styrkende øvelser
POP UP workshops med DANCE YOGA og BARRE TRÆNING
I sensommeren og i efteråret - når underviser Annette Hørning ikke er i dansehuset Villa Hørning i Spanien - finder du skønne, intensive POP UP yoga-workshops, hvor mindfulness, styrke, smidighed, meditation, spiritualitet, vejrtrækning samt kropskontrol er i fokus. Det er total kvalitetstid for dig selv med selvfordybelse og afspænding af både sind og krop.
Dance yoga med barretræning og meditation kan - med både lette begynderdansetrin i Salsa, Samba, Rumba og Cha cha cha samt yogaens potentialer - være din vej ind i mere selvindsigt, velvære, sundhed, nydelse og ikke mindst fitness.
Ved at være med i dette koncept er der ikke tid til tankemylder, stress og andet. Det er din kvalitetstid og dit valg for at gøre noget godt for dig selv.
De intensive yoga-workshops er healende og kan med de spirituelle meditationer, som Annette laver i slutningen af hver yogalektion, være bevidsthedsudvidende og guidende til en efterfølgende bedre hverdag.
Niveauet er for begyndere og kun let øvet indenfor yogaen. I den spirituelle yoga er der elementer fra Yin yoga, Hatha yoga og solhilsner. Hver lektion er forskellig og man kan booke de forskellige POP UP workshops uafhængigt af hinanden. Men slå til i god tid for at sikre dig en plads HER.
I Hørning Husets smukke sal finder du - blandt guldspejle, lampetter, blomster og guldtapet - POP UP intensive yoga-workshops - i smukke omgivelser med fokus på kvalitetstid...altid med skøn aromatisk te, frugt samt snacks og altid med kølige bobler efter den effektive træningslektion til POP UP yoga-workshops.
Om man er tilmeldt pardans, singledans, jazzballet eller yoga i Hørning Huset, kommer man ind i et skønt fællesskab. Man bliver mødt som i et privat hjem og al bevægelse, dans, yoga og træning foregår i smukke omgivelser med dygtige, engagerede undervisere, som selv har livserfaring, uddannelse samt indsigt.
Annette Hørning danse- & yogalærer: "Yoga hos mig er lidt anderledes end ved andre yogasteder. Jeg har trænet dans og yoga i mange år, men jeg holder mig ikke til én yogagenre og stil. Jeg kender mine øvelser fra Hatha-, Yin- og Vinyasayogaen, men bruger min intuition, når jeg starter mine yogalektioner med eleverne.
Jeg kalder det spirituel yoga, da jeg mærker, hvad der kan være brug for i rummet og jeg italesætter det i undervisningen og ikke mindst i mine guidede meditationer, som vi altid afspænder og afslutter med.
Yoga generelt handler om at blive smidig, stærk og opmærksom på sin krop, så vi kan få mere helse ind i livet. De forskellige øvelser/ asanas kan afhjælpe skavanker og forbedre kroppen i sin helhed og når vi samtidig bevidst bruger vejrtrækningen, kan vi komme dybere ind i at mærke os selv og vores behov samt genopleve glæden ved kroppen og hvad den kan med alle sine potentialer. Spirituel yoga kombinerer yogaens egentlige formål med at connecte body, mind med soul".
POP UP intensive yoga-workshops er for begyndere/ let øvede - afholdes i august, september, oktober og november over 3 dage hver - man booker et eller flere efter behov og de kører uafhængig af hinanden.
- Yoga er styrketræning, der giver dig udholdenhed, smidighed og strammer dig op samtidig med en masse velvære, selvtilfredshed og tit et smil på læben. Yoga skaber flow og med den spirituelle yoga har muligheden for at bryde med begrænsninger samt fastlåste, uhensigtsmæssige overbevisninger, som vi kan have som mennesker. Vi bliver ikke kun mere smidige, powerfulde, stærkere samt gladere og tilfredse, men vi erfarer, at vi er forbundet til noget større end os selv. Dén sansning kan vi tage med videre ind i vores afspænding, velvære og hverdagsliv.
- Træningsformen, bevægelserne og styrketræningen i yogaen - Hatha, Yin og Power - er i en god kombination med både stående, siddende og liggende yogaøvelser.
- Igennem alle øvelserne er der fokus på henholdsvis ryg, nakke, hjerte, baller, lår, hofter samt core, fleksibilitet og smidighed, så kroppen kan blive tonet, mens der arbejdes på at kunne mærke sig selv. Alle yogatimer er unikke og er forskel fra dag til dag,- samt ønsker fra deltagerne om forskellige kropsdele, der ønskes træning for.