Klubmodul henter siden
Afdansningsbal Mini SHOWDANS 3-5 år
Tilmeldingsfrist er overskredet


Hørning Dans vil gerne invitere dig og din familie til årets store fest:

 

Kære Mini Showdansere. 

Velkommen til danseskolens afdansningsbal. Det er en dag med masser af danseopvisninger og glade dansebørn fra alle danseholdene på danseskolen.

Vi skal optræde to gange og vi er et af de første dansehold på gulvet. Ind imellem vil der være børnebal for alle. 

Eventet afholdes i aulaen på Skottegårdsskolens, Saltværksvej 63, 2770 Kastrup (indgang fra Nordmarksvej i skolegården) fra kl. 12.00-15.30 og man er så velkommen til at blive og hygge sig, selv om vi optræder helt i starten af afdansningsballet.


Vigtig info.:

Elevens deltagelse forud bookes på eget dansehold her i eventet og betales ved booking.

Billetter til familien bookes fra d. 25. marts kl. 10.00 via Ticketmaster.dk indtil udsolgt. (Bemærk at der er begrænset med plads og rift om pladserne – så vi kan kun anbefale, at man sidder klar kl. 10.00 og er logget ind på en oprettet profil hos Ticketmaster, da vi kommer til at melde udsolgt). 

Deltagelse:

Deltagerprisen for eleven er kr. 120,- og man får ikke udleveret noget kostume. Mini Showdanserne kommer i deres eget festtøj eller dansetøj og man skal være booket inden d. 31/3 her, så vi ved, hvor mange, som skal med i vores show. Man booker sig ind på det dansehold, man er tilmeldt på. 

Kostumer:

I vil se på de andre danseholds opslag, at de skal have samme kostumer på til afdansningsballet. Det skal Mini Showdanserne ikke. Jeres dansebørn kommer i deres eget dansetøj som kan være danseoutfits, festkjoler, klæd-ud-kjoler eller andet, som er passende til en fest og som man har lyst til at have på til afdansningsballet.

Billetter:

Billetpriser pr familiemedlem er fra 115,- dkk ekskl. gebyr, som købes via Ticketmaster.dk. 

Der vil være ståpladser, stolepladser, 4-mandsborde og 6-mandsborde. Alle skal forudkøbe billet og der er ingen billetsalg i døren.

Søskende under 3 år er gratis og registreres v. ankomst.

Til selve afdansningsballet kan man købe kølige drikkevarer, kaffe, vin, øl samt kage, sandwich og snacks. 

Vi skal ikke til generalprøve som de ældre børn, - det gælder også  Showdans 1., hvis man har søskende på et af de hold.


Kontakt os endelig på info@horningdans.dk og tlf. 2216 2516, hvis der er nogle spørgsmål. Der er sendt mail til alle familier d. 20/2 og danserne får en seddel med hjem i uge 9.

Vi glæder os til at se en masse glade ansigter til afdansningsballet.

Hilsner fra Annette Hørning
Hørning Dans

_______________________________________________________


Hvordan foregår et afdansningsbal?

Man er forud booket til afdansningsballet via eventet her og forældre har billetter via Ticketmaster.dk - søskende under 3 år er gratis. Man kan have en klapvogn med og der er en elevator på lokationen, hvor danseopvisningerne foregår på 1. sal.

Der er mange, mange mennesker til vores afdansningsbal og det gynger i salen (aulaen på Skottegårdsskolen) med masser af glade dansebørn, høj musik og deres familier. 

Når man ankommer indfinder man sig på sin plads (mors og fars købte siddepladser eller ståpladser). Programmet for rækkefølgen af danseshows findes overalt på stedet med vægopslag. Minutter inden, vi skal ind og optræde, så kalder jeg børnene sammen i et af hjørnerne af dansegulvet. Vi stiller os op to og to (vi har øvet at 'gå tur med danseskolen') og så går vi ellers ind på dansegulvet, når det er tid. 

Jeg er sammen med Mini Showdanserne sammen med alle mine assistenter til hele danseopvisningen (ca. 5 min. pr show) - så vi er mange om danserne og holder gerne i hånd ved behov. Når vi danser på det store dansegulv, er vi i rundkreds og alle er velkomne til at tage billeder og filme de skønne Mini Showdansere. Efter danseopvisningen kaldes I forældre ind på gulvet for at tage imod jeres dansebarn og dansegulvet forlades, så næste dansehold kan komme på.

Afdansningsballet er et event, som er frivilligt at deltage i. Vi ved af erfaring, at mange forældre vil elske at se sin dansemus på gulvet til nogle af vores danse, som vi har danset hver uge - så normalt er der stor tilslutning. Samtidig får Mini Show-danserne mulighed for at se alle de andre Hørningdansere danse, og det er altid et hit og en meget stor og spændende oplevelse for dem. 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
18.04.2024
Tidspunkt
20.04.2024 kl. 12.00 - 20.04.2024 kl. 15.30
Sted
Skottegårdsskolen
Pris
120,00 kr.